Skal du styrke dine faglige kompetencer?
Om TANDakademiet
TANDakademiet blev etableret i 2024 med visionen om at fremme fagligheden i tandplejen i Danmark.

Vi bygger på den grundlæggende forståelse af, at den bedste patientbehandling opstår i et velfungerende og fagligt stærkt samarbejde på tværs af klinikkens fagprofiler. Derfor tilbyder vi kurser, der henvender sig til både klinikassistenter, tandplejere og tandlæger med fokus på fælles forståelse og respekt for de enkelte faggruppers kompetencer.
Vores kurser er praksisnære og tilrettelagt, så du bliver fagligt inspireret og styrker dine kompetencer med nye værktøjer, som er direkte anvendelige i klinisk praksis..
Se vores aktuelle kurser her.
Hvem står bag TANDakademiet?
TANDakademiet udspringer af tandlægen.dk's version om at drive en tandlægekæde med fagligheden i højsædet. Hos tandlægen.dk er målet at tilbyde patienterne tidssvarende behandlinger af højeste kvalitet. Men ambitionen rækker længere end vores mere end 700 medarbejdere. TANDakademiet udsprang derfor af ambitionen om at hele dentalbranchen skulle kunne få glæde af nogle af landets dygtigste undervisere.
TANDakademiet drives som en selvstændig virksomhed uafhængigt af politiske organisationer.

Ønsket var også at skabe en kursusvirksomhed, der kunne retænke det eksisterende format og samle hele branchen til større begivenheder, hvor man udover at præsentere de nyeste tendenser indenfor tandlægefaget også belyser faget fra andre og mere utraditionelle vinkler
Det er faglig chef og tandlæge Morten Grauballe samt kursus- og eventkoordinator Martin Thune Olsen, der står i spidsen for TANDakademiet.

Faglig chef
Morten Bay Grauballe
Morten har flere års erfaring som både praktiserende tandlæge og underviser. Han har desuden været aktivt bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Parodontologi og International Team for Implantology. Gennem sit arbejde i klinisk praksis og som formidler har han opnået stor forståelse for både den faglige teori såvel som de konkrete behov, der præger hverdagen på en klinik. En erfaring han trækker på i planlægningen og udviklingen af TANDakademiets kurser.
Mortens forskningsmæssige og kliniske baggrund har givet ham et stort netværk indenfor branchen - hvilket er årsagen til, at TANDakademiet kan tilbyde kurser og events med branchens dygtigste undervisere.

Kursus- og eventkoordinator
Martin Thune Olsen
Martin, som udgør den anden halvdel af TANDakademiets kursusteam, har i mange år beskæftiget sig med planlægning og afvikling af nogle af de største events i Danmark - kompetencer han anvender til at planlægge events hos TANDakademiet, der rækker ud over hvad branchen hidtil har set.
Kombinationen af Mortens dybe faglige kendskab og Martins vision om at nytænke traditionelle dentalkurser gør TANDakademiets kurser unikke.